27. oktober kl. 09

Ekstraordinær generalforsamling

Bestyrelsen i Midtfyns Bryghus A/S indkalder hermed til ekstraordinær generalforsamling 27. oktober 2020 kl 9.

Vi opfordrer jer til at følge med via den direkte transmission på Facebook som vil foregå på dagen.

Tid og sted

Bestyrelsen indkalder hermed aktionærerne til ekstraordinær generalforsamling:

Den 27. oktober 2020,
Start kl. 09:00

Det vil blive afholdt på

Midtfyns Bryghus A/S
Industrivej 11-13
5792 Årslev
& På facebook

Link til livestream: https://fb.watch/1nxQ6ia6Zg/

Til generalforsamlingen vil Midtfyns Bryghus A/S kun være repræsenteret af Formand Anne Larsson og Direktør Eddie Szweda. Alle planlagte aktiviteter og serveringer er aflyst.

1. valg af dirigent
2. nye vedtægter
3. udvidelse af selskabets B-kapital med 875 stk. B-aktier
4. valg af medlemmer til bestyrelse.
Henrik Nonnemann ønsker at fratræde. I stedet indstiller bestyrelsen Glenn Rosenkjær
 
5. Eventuelt
 
Ad. 2
Bestyrelsen ønsker at opdatere vedtægter, så de passer til 2020
 
Ad. 3
I 2020 har Eddie kørt Danmark rundt og leveret øl. I den forbindelse har mange ytret ønske om at købe B-aktier. Da vi ikke kan tilbyde disse B-aktier pt, ønsker bestyrelsen at opfylde disse ønsker.
 
Ad. 4
Bestyrelsen indstiller Glenn Rosenkjær til bestyrelsen. Bestyrelsen har haft flere møder med Glenn og har allerede et godt indtryk af Glenn.
 
Glenn stiftede 1423 ApS i 2008 sammen med to partnere. Igennem 12 år har han været med i proces, hvor virksomheden er vokset til 17 ansatte og salg til mere end 30 lande.
Glenn har varetaget flere funktioner som, direktør, bestyrelsesformand, COO samt været meget aktiv omkring denne udvidelse af eksport markeder, travel retail.
Med en baggrund indenfor spedition og shipping igennem mere end 16 år vil Glenn kunne give gode inputs på daglig logistik og inden- og udenlandsk distribution