Tobias forsøger sig med fynsk gårdøl

Brygning er ikke bare et arbejde, men en passion – i hvert fald for vores brygger, Tobias. Denne gang har han kastet sig over et forsøg på en Fynsk gårdøl, som blev til i haven.

Øllet i gamle dage

Idet øllet indgik som en del af den daglige kost, var det ikke et produkt, der skulle holde i lange perioder, eller for den sags skyld, være den helt samme smagsoplevelse i løbet af de måneder, det enkelte bryg blev drukket. Man kan drage en sammenligning mellem toastbrød fra et supermarked og hjemmelavede boller, der ofte også bliver lidt kedelige nogle dage efter de er bagt.

Der blev fyret op under gruekedlen fra morgenstunden, så der var rigeligt med kogt vand til brygdagen. Diverse trækar blev skoldet og eventuelt vasket med afkog af forskellige urter, der efter sigende skulle virke desinficerende. I Danmark gerne malurt.

Det kogende vand blev hældt i mæskekaret og malten blev tilsat. Temperaturen følte man sig frem til, om den var som den skulle være.

I en mindre gryde blev der lavet et humleafkog.

Efter humlen havde kogt i et par timer blev afkoget og humlen hældt i sikaret, der var foret med langhalm i bunden. Mæsken blev hældt ovenpå og der blev tilsat yderligere varmt vand.

Efter nogen tid drænede man urten fra og den blev ført på gæringskaret, hvor gær gemt fra sidste bryg blev tilsat, når øllet var håndvarmt.

Man kender ikke til en original dansk gær, da man gik over til at bruge bryggeriernes gær, så man ikke selv skulle sørge for at holde sin husgær ren og levedygtig.

Efter nogle dage med primær gæring overførte man øllet til en lukket tønde i kælderen, hvor det afhængigt af typen eftergærede og lagrede i kortere eller længere tid.

Hvilke redskaber blev der brugt til at lave øllet?

Til denne brygning besluttede Tobias at genanvende en af de gamle tønder fra bryghuset, som tidligere blev brugt til vores Imperial Stout/Pitch Black. Tobias halverede dem derhjemme med motorsaven, hvilket resulterede i to kar: et mæske-/gæringskar og et sikar.

Begge kar blev omhyggeligt skoldet og skuret.

Hvordan laves en øl hjemme?

For at brygge den fynske gårdøl mæskede Tobias ren pilsnermalt i det ene kar. Han fyldte karet med en masse kogende vand og justerede derefter temperaturen med koldt vand, til den optimale mæsketemperatur blev opnået.

Herefter blev hele mæsken overført til sikaret, som Tobias havde foret med halm i bunden. For at lade urten løbe ud, placerede Tobias en træstok over et hul i bunden af sikaret. Det gav nemlig muligheden for at kunne hæve træstokken, så urten kunne løbe ud.

Da man på gårdene i gamle dage brugte gruekedelen til opvarmning af vand, blev selve urten ikke kogt, så Tobias kogte humlen i en separat gryde. Humlen var høstet fra de humleplanter, der gror på den gamle gård. Måske nogen planter, der har stået der helt fra dengang man brugte humlen til gårdens eget øl!?

Efter at urten var løbet igennem sikaret tog han en lille del fra, som blev tilsat gær. Selvom man kan bruge mange forskellige typer gær, valgte Tobias at anvende en gammel norsk gær, kveik.

Kun en time efter var gæringen allerede i gang og den blev tilsat til resten af urten.

Dagen efter var det tydeligt, at gæringen var i fuld gang i det åbne kar, som var dækket af et klæde.

Resultatet af Fynsk Gårdøl

Øllet, Tobias bryggede i denne omgang, blev kasseret pga. udvikling af skimmel i øllet. Det stopper ham dog ikke og han prøver igen, så snart han får desinficeret tønderne yderligere – eller evt. skaffer nogle nyere tønder. Tobias vil gerne sikre sig næste gang, at der ikke udvikler sig skimmel. Han synes nemlig selv, det ville være lidt synd at bruge al den tid igen, for så at smide det ud.