Et lille indblik i vores historie
Midtfyns Bryghus har eksisteret siden 2005 og siden 2006 har bryghuset været ejet og drevet af Eddie. Det har været en lang rejse lige fra en nedlagt slagterbutik til nye og moderne lokaler i Årslev.
Over årene har sortimentet udviklet sig, flere øl har vundet priser og medarbejderstaben er blevet større.
I dag har Midtfyns Bryghus hele 16 forskellige øl i det faste sortiment og 6 vildt forskellige øl i julesortimentet.
Overtaget af amerikaneren Eddie i 2006
Midtfyns Bryghus blev grundlagt i 2005 i en nedlagt slagterbutik i Brobyværk. Midtfyns Bryghus lancerede dengang en serie med 3 forskellige øl, Braveheart, Moulin, Loch Lomond.
I november 2006 overtog Eddie bryghuset. Eddie havde en masse erfaring inden for fødevarebranchen, men ingen erfaring inden for øl.
Eddie havde dog erfaring med salg og marketing. Eddie kendte også til værdien af marketing og medieomtale og hvor vigtigt det er for en virksomhed. Og det fik han ingen problemer med. Han havde mediedækning lige fra start, lige fra en amerikaner der køber bryghus til navnerettigheder mellem Braveheart øllen og Mel Gibson.
Fra Brobyværk til Årslev
Bryghuset blev ved med at udvikle sig og slagterbutikken i Brobyværk blev for småt. I 2013 var det altså tid til nye lokaler og Midtfyns Bryghus flyttede til Årslev. Her har produktionen, produktudviklingen og medarbejderstaben fortsat.
Gennem alle årene har Eddie afholdt ølsmagninger og underholdt mere end 50.000 mennesker. Ølsmagningerne er 80% underholdning og 20% øl. Det er en oplevelse i sig selv med en blanding af kulturel stand-up og lækre øl.
Over årene har Midtfyns Bryghus lanceret flere øl som f.eks. Sunshine og Moonshine i 2017. I dag er der 16 øl i det faste sortiment, 6 øl i julesortimentet og derudover er Midtfyns Bryghus begyndt at lave one-offs; ét enkelt bryg af en ny øl.
Vores sortiment kan findes lige her.
Nye Øl
Allerede i slutningen af 2006 lancerede Midtfyns Bryghus 3 nye øl, Ale, Wheat og Stout. Stout’en er stadig en del af sortimentet den dag i dag. Midtfyns Bryghus udviklede sig hurtigt og i 2007 kom der hele 6 nye øl på markedet fra Midtfyns Bryghus, IPA, Double IPA, Imperial Stout, Påskebryg, Jule Ale og Jule Stout. Både IPA, Double IPA og Imperial Stout er stadig en del af sortimentet i dag.
Over årene kom der flere og flere øl til sortimentet. I 2009 lancerede vi Chili Tripel og Barley Wine og i 2010 kom Rough Snuff på banen. Den blev dog FORBUDT! Der var nemlig snus i øllet og det var Fødevarestyrelsen ikke særlig begejstret for. Selvom det var total ufarligt, så gjorde Fødevarestyrelsen os opmærksomme på en gammel EU-regel; at man ikke måtte blande en fødevare med en ikke fødevare. I dag kan udgaven Rough Snuff ll (uden snus) købes.
Samarbejdspartnere
Vi som bryghus har over årene haft forskellige samarbejdspartnere og arbejdet med velgørenhed.
Scleroseforeningen Cykelnerven
Scleroseforeningen Cykelnerven har vi arbejdet sammen med siden 2018. Cykelnerven kalder sig selv for – Danmarks hårdeste velgørenhedsevent. De cykler de mest afgørende Tour de France-stigninger i Frankrig. Cykelnerven bidrager og støtter forskningen i sygdommen sclerose. Hver rytter forpligter sig til et indsamlingsmål på 15.000kr til sclerose. De kæmper sammen om en verden uden sclerose.
Midtfyns Bryghus hjælper Cykelnerven med at samle penge ind. Det gør vi på forskellige måder. Den ene måde er ved, at de sælger vores produkt som de har købt til en billigere pris, derved får de differencen og det går ubeskåret til forskning af sclerose. Den anden måde vi hjælper, er ved at give Cykelnerven 1-2 ølsmagninger om året. Cykelnerven sælger billetterne til ølsmagningen og de indsamlede penge går igen ubeskåret til forskning i sygdommen sclerose.
Midtfyns Festivalen
I 2022 indgik Midtfyns Bryghus og Midtfyns Festivalen samarbejde. Førhen var Midtfyns Festivalen en stor festival, som startede i 1976 og sluttede i 2003. Den er nu stille og roligt ved at genopstå. Det der manglede på Midtfyns Festivalen, var selvfølgelig lokale fadøl fra Midtfyns Bryghus. – Og så klinger det ret godt sammen, Midtfyns på Midtfyns.
Dolium – Fustager i plast
Dolium fustager er ikke kun lavet til øl, de er klar til alt fra kaffe og sodavand til vin og kambucha. Hvis I kan brygge det, så kan Dolium fustager holde på det.
Vi har arbejdet et stykke tid for at få en god aftale i stand med belgiske Dolium, og kan nu tilbyde deres 30 L engangsfustager til S-kobling med 20 måneders garanteret levetid fra produktionsdato, distribueret fra hjertet af Fyn.
Prisvindende Øl
Imperial Stout
Imperial Stout vandt årets bedste øl nyhed i 2007. Derudover vandt denne øl også to internationale priser i Tyskland; European Beer Star – Gold Award 2015 og European Beer Star – Consumers Favourite – Silver Award 2015.
Chili Tripel
Chili Tripel vandt årets bedste øl nyhed i 2009.
Rough Snuff
Rough Snuff vandt årets bedste øl nyhed i 2010 (Kun Rough Snuff ll kan købes i dag)
Russian Imperial Stout
Russian Imperial Stout vandt årets bedste øl nyhed i 2011.
Kontakt os
E-mail: info@midtfyns-bryghus.dk
Tlf: +45 63 90 88 80
CVR: 28 31 41 59
Adresse: Industrivej 11-13, 5792 Årslev