LEJ ELLER LÅN ET FADØLSANLÆG

Køb fadøl hos os og lån et anlæg helt gratis

Vi har 5 to-haners anlæg, som vores fadølskunder kan bruge til deres fester. De er nemme at bruge, nemme at sætte op og der er intet behov for co2 flasker ved siden af.

Længere nede på siden har vi to videoer som viser hvordan anlæggene anvendes.

Kontakt os

Fadøl

Vi har altid fadøl på lager, men vi kan ikke love alle vores varianter på fad altid. Hvis I gerne vil sikre at lige præcis jeres yndlingsøl er tilgængelig skal I kontakte os i god tid.

Vores fadøl er på 30L Dolium engangsfustager med s-kobling, de er 98% genbrugelige og vejer kun 1.25 kg når der ikke er øl i.

Alle fadøl under 8% koster kr, 750,- eks. moms.
Alle fadøl over 8% koster kr. 900,- eks. moms.

Kontakt os

Fadølsanlægget

Vores fadølsanlæg har 2 haner og en kompressor indbygget, hvilket gør at man ikke skal bruge kulsyre for at få øllet til at flyde.

Det er et kompakt anlæg som gør det nemt at placere på næsten alle flade underlag. Perfekt til alt fra svende- og studentergilder og bryllupper til firmafester og fødselsdage.

Hvis man køber fadøl hos os koster det intet at leje anlægget, så længe man selv henter og afleverer. Vi skal nok stå for rengøringen.

Vi tilbyder dog også levering, opsætning og afhentning til kr. 600,- eks. moms.

Opsætning af fadølsanlæg

Med vores fadølsanlæg og Doliumfustager er det virkeligt nemt at sætte det hele op. Vi har lavet to videoer som viser henholdsvis, hvordan man sætter anlægget til og hvordan man tager det fra.

Vi har også lavet en guide på pdf som frit kan downloades nedenfor.

PDF guide

TILSLUTNING AF FADØLSANLÆG

FRAKOBLING AF FADØLSANLÆG

Midtfyns Bryghus
Industrivej 11-13
5792 Årslev
Denmark