Denne øl er brygget med inspiration fra øllet, man drikker i den tyske by Köln. Øllet er korngyldent og har en let bitterhed med floralt og krydret bidrag fra europæiske humletyper.
Gæren i øllet er køligt gærende, hvilket giver en frugtig smag til øllet samt et friskt og let udtryk. Der er tilsat lidt appelsinblomst for at støtte op om gæren og humlens blomstrede og frugtige smag.
Denne øl er en hyldest til verdens bedste Benny.
Manden, der har gjort Carlsens Kvarter til dét, som det er i dag. Han har præget den danske ølverden igennem 33 år og var med til at åbne danskernes øjne for en verden af nye øl.
Manden, øllet, legenden!
Findes kun i begrænset parti, da dette er et “one-off”.
Alc.5,0% vol.
Serveringstemperatur 6-8 grader
Indeholder: Bygmalt