3 forskellige hovedtyper af øl
Kender du forskellen på overgæret, undergæret og spontangæret øl?
Øl verdenen er vildt stor og kompleks. Det gør, at den ikke altid lige let at finde ud af. Der er så mange forskellige øl, faktisk i 2019 var der mere end 2000 forskellige nye øl på det danske marked. Det er noget af en forskel, i 2000, var der nemlig kun 15 forskellige nye øl på det danske marked. Ølmarkedet har eksploderet i de seneste år og væksten fortsætter og det gør det klart svært at følge med.
De tre forskellige hovedtyper af øl, vi kigger på denne gang er: Overgæret, undergæret og spontangæret. De 3 hovedtyper her indeholder forskellige typer af øl, lige fra Pilsner til Sours til India Pale Ale. Men hvad betyder de forskellige hovedtyper egentlig? Det kigger vi på her.
Den overordnede forskel ligger i gæringsprocessen.
Overgæret øl
Overgæret øl gærer ved høje temperaturer. Under gæringsprocessen er øllet mellem 15-30 grader. På grund af de høje temperaturer lægger gæren sig ovenpå øllet/væsken. Overgærede øl indeholder blandt andet øltyperne Ale, India Pale Ale, Stout og Porter.
Vi kender hypen omkring sure øl eller Sours. Faktisk er øltypen Kettle Sours også en overgæret øl. Kettle Sours er brygges på sammen måde som overgæret øl, men hvor der tilsættes mælkesyrebakterier under kogningen. Her tilsættes normalt også én eller flere frugter.
Vores faste sortiment består faktisk kun af overgærede øl.
Overgærede øltyper i vores sortiment
Fast sortiment |
||
One Offs |
||
Sæsonøl |
||
Undergæret øl
I modsætning til overgæret øl, som gærer ved høje temperaturer, så gærer undergæret øl ved lave temperaturer. Temperaturer helt nede på mellem 0-10 grader. Når undergæret øl gærer, så falder gæren til bunden. Øltyper som er undergæret, er Pilsner, Lager og Classic.
Vi har ingen i vores faste sortiment som er undergæret, men vi producerer One Offs en gang i mellem, som er undergæret.
Undergærede øltyper i vores sortiment
One Offs |
||
Pilsner |
American Lager |
|
Spontangæret øl
Inden for øl verdenen er Sour øl blevet meget populært. Der er forskellige måder at brygge dem på. Normalt er processen af spontangæret øl helt anderledes end ved både overgæret og undergæret øl. Når man brygger spontangæret øl, tilsættes gæren ikke som ved de andre typer af brygninger. Den tilsættes faktisk slet ikke. I stedet så udsætter man øllet for bakterier og vildgær fra luften. Selve gæringsprocessen tager længere tid. Dette resulterer også i, at øllet har mindre kulsyre. Spontangæret øltyper bl.a. Lambic, Faro og Kriek.
Vildgæret øl
En anden måde hvorpå man kan brygge Sours er via vildgæring. Forskellen mellem spontangæret og vildgæret er, at vildgæret øl er en kontrolleret gæringsproces. Vildgæret øl tager man bakterier fra naturlige kilder f.eks. fra frugt og tilsætter i øllet.
Vi har pt. Ikke nogen Sours i vores sortiment.
Men har du lyst til at se hele vores sortiment, så kan du gøre det lige her!