20-års jubilæumskrus – håndlavet af Heidi Vang
Skål for 20 år med Midtfyns Bryghus! 🍻
I anledning af Midtfyns Bryghus’ 20-års jubilæum har vi fået fremstillet dette helt særlige keramiske ølkrus hos Vangs Keramiske Værksted ved keramiker Heidi Vang.
Kruset er skabt specielt til jubilæet og har et rustikt, håndlavet udtryk med en varm brunlig glasur og Midtfyns Bryghus’ 20-års jubilæumsemblem på forsiden.
Da krusene er håndlavede, vil der forekomme små variationer i form, farve og glasur. Det er en del af charmen og betyder, at hvert krus er unikt.
Et særligt jubilæumskrus til dig, der vil nyde din øl med lidt ekstra historie – og samtidig have et varigt minde om 20 år med Midtfyns Bryghus.




