-
Rens sildefileter og skær finnen af, hvis det ikke er gjort.
-
Hak skalotteløg og dild fint.
-
Sildefileterne skal pensles på indersiden med sennep.
-
Drys skalotteløg og dild over senneppen og luk sildefileterne.
-
Steg dem i ca. 2-3 minutter på hver side i rapsolie ved høj varme.
-
Bland lagen sammen (øl og eddikke) og kog den i ca. 5 minutter.
-
Tilsæt sukkeret lidt ad gangen, smag på lagen ind imellem, og stop hvis den bliver for sød. Hvis lagen smager godt, så kommer sildene også til at smage godt.
-
Læg sildene i et fad, og hæld lagen over når lagen er kommet ned på stuetemperatur.
-
Lad den stå i køleskabet i mindst 2 dage, gerne 3-4.
-
Serveres med rødløg i skiver og frisk dild, og groft rugbrød. Til silden nydes en Moonshine og en god snaps.